Lav en blog: 5 simple trin (2019)

Går du med tanker, idéer, kompetencer, hobbyer eller oplevelser, du gerne vil dele med flere end familie og venner? Måske kan du godt lide at skrive, skabe dit eget univers og se din enestående blog vokse? Der findes intet så inspirerende at se de voksende læsertal, at læserne interagerer med det, du skriver, ved at efterlade kommentarer og måske sågar tjene penge på bloggen. Så skal du helt klart have din egen blog!

I dag er det slet ikke så svært at lave en blog, som det var for bare 10 år siden. Dengang krævede det særligt kendskab til servere, php, html, DNS og domæneregistrering. I dag kræver det en internetforbindelse og et emne, der interesserer dig. Der findes nemlig mange platforme, som gør det muligt at komme i gang med et enkelt klik.

Indhold

I denne guide vil jeg vise dig hvordan du med nedenstående 5 trin kan komme i gang med din næste blog på under 20 minutter:

  • Overvej emnet for din blog og vælg rammende domænenavn
  • Køb domænenavn, og sæt blog og webhotel op med et enkelt klik
  • Tilpas layout, design og stil til din blog
  • Kom godt i gang: Skriv dit første blogindlæg, og installer de rigtige plugins
  • Tiltræk besøgende til bloggen
  • Tjen penge på bloggen
  • Blogger-platform: faren ved de gratis platforme

1. Emnet for bloggen og valg af domænenavn

Et godt domænenavn er fundamentet for en en god blog, og derfor er det vigtigt at vælge det rigtige domæne. Et domænenavn kan i mange henseender sammenlignes med brandnavnet på en virksomhed. Navnet skal fange dine besøgende, og det skal være så fængende, at du kan huske det til fremtiden.

For at vælge det perfekte domænenavn, bør du oftest have en god idé om, hvad emnet – eller i hvert fald det overordnede tema – for bloggen kommer til at være. På den måde kan du indkredse potentielle domænenavne til din blog.

Der er flere ting, du bør overveje, når du vælger domænenavn. Derfor har vi skrevet et indlæg om 10 ting du skal huske på, når du vælger domænenavn. Generelt kan det koges ned til følgende:

  • Brug dit navn, hvis du vil lave en personlig blog.
  • Undgå æøå i dit domænenavn: selvom man godt kan registrere æøå-domæner, kan mange serversystemer, bloggerplatforme og forummer ikke genkende tegnene.
  • Kort og godt: hold domænet kort, og undgå, at komplicerede ord indgår i domænet.
  • Relevans i domænet: hvis du påtænker at blogge om et specifikt emne (f.eks. kager eller slips), må søgeordet (kager eller slips) gerne indgå i domænet – f.eks. slipsebloggen.dk. Det signalerer relevans for Google og de besøgende. Hvis du mere forsøger at afsøge en brand-værdi for din blog, kan du eventuelt benytte et ‘brandable’ og ‘catchy’ domænenavn.

2. Domænenavn og webhotel til bloggen

Når du har fundet et godt domænenavn til din blog, skal du købe domænenavn samt webhotel til bloggen:

  1. Domænenavnet er det navn, besøgende indtaster i adressefeltet for at komme på din blog. Domænenavnet for denne blog er f.eks. Blivenblogger.dk.
  2. Webhotel er plads på den server, hvor din blog skal ligge.

Det er nemmest at købe både domænenavn og webhotel hos samme udbyder.

Opret webhotel og domænenavn

Processen for webhotel og domænenavn er lige til. Vi anbefaler udbyderen Unoeuro til både at købe domænenavn og webhotel, da de i øjeblikket er de billigste og bedste på markedet. Jeg vil desuden vise hele processen med at opsætte bloggen med mit nye projekt.

1. Gå ind på Unoeuro.dk via dette link, og tryk på bestil webhotel

2. Udfyld kontaktoplysninger, og vælg PHP under produkttype. Du kan desuden vælge den ønskede betalingsperiode (vi anbefaler 12 måneder).

 

3. I betalingsvinduet kan du indtaste nedenstående rabatkode Z2X96M, hvilket vil give dig 3 måneders gratis webhotel til din blog.

4. Du vil efterfølgende få en bekræftelse fra DK Hostmaster, som er den myndighed, der styrer alle danske domænenavne. I mailen skal du aktivere din registrering på via DK Hostmasters selvbetjening:

5. Når du har logget ind på DK Hostmaster og accepteret DK Hostmasters regler og aktiveret domænet, er vi klar til at installere blogger-platformen, WordPress, som din blog kommer til at ligge på. Det gøres med et enkelt klik. Tryk på “1-Click” i Unoeuros sidenavigation –> Vælg WordPress. Du bliver efterfølgende taget til det nye vindue “Installer WordPress”. Brug adressen til din blog, marker “Ryd data inden” og efterlad “tabel præfix” tomt. Udfyld efterfølgende dine ønskede loginoplysninger. Tryk installer nu. Efter et par minutter bør WordPress være installeret.

6. Du har succesfuldt installeret WordPress, og du er nu klar til at tilpasse layoutet for din blog, installere de rigtige plugins og skrive dit første indlæg!

Tilpas layout, design og stil til din blog